Annonce

Annonce

Bordene er dækket op til de første gæster i Mangholms sommerrestaurant

Bordene er dækket op i den gamle kostald på Mangholm, som i dag åbner en økologisk sommerrestaurant med afsæt i et moderne landkøkken, hvor en stor del af maden er baseret på gårdens egne råvarer. Foto: Mangholm

Mangholm åbner unik sommerrestaurant på gården

Åbningen af en gårdrestaurant er endnu et skridt i retning af at få den størst mulige værdi ud af gårdens mange råvarer.

Det er snart ti år siden, at ægteparret Tine og Torben Hage forlod København for at forfølge drømmen om at forvandle den lille økologiske bedrift Mangholm til et besøgslandbrug med gamle danske husdyrracer og produktionsmetoder fra før landbruget blev en industri.

”På Mangholm glæder vi os helt ubeskriveligt over, at vi nu kan åbne vores egen gårdrestaurant,” skriver Tine Hage på Mangholms Facebookside, som er fyldt med billeder fra det alsidige landbrug, hvor hun passer gamle landracer af køer, får og høns og dyrker en stor køkkenhave med grøntsager og krydderurter.

Hun har tidligere vinket farvel til de sortbrogede grise, som stjal lidt for meget tid i en travl hverdag, og parret bag Mangholm håber, at sommerrestauranten bliver en genvej til at øge indtjeningen fra gårdens egne råvarer, som i forvejen bliver efterspurgt af flere gourmetrestauranter.

Økolog Tine Hage og kokken Jakob Kiercki ser frem til at servere økologisk mad fra det moderne landkøkken, som bygger på egne og primært danske råvarer
Økolog Tine Hage og kokken Jakob Kiercki ser frem til at servere økologisk mad fra det moderne landkøkken, som bygger på egne og primært danske råvarer. Foto: Mangholm

"Vi vil gerne give gæsterne en totale oplevelse og vise, hvad der er unikt på vores gård," siger Tine Hage, som håber at placeringen i et område, hvor der er langt mellem de økologiske restauranter, vil sikre travle dage i Mangholms køkken.

Mangholm ligger placeret midt i Nationalpark Kongernes Nordsjælland mellem Gribskov og Arresø, hvor Tine Hage sammen med et par håndfulde hel- og deltidsansatte medarbejdere har udviklet et alsidigt, regenerative landbrug, der er baseret på dyrehold og naturpleje.

Gennem flere år har hun sideløbende solgt gårdens egne produkter via en gårdbutik med tilhørende café. Med ansættelsen af kokken Jakob Kierecki er Mangholm nu klar til at tage endnu et skridt op ad den kulinariske stige, når gården i sommerperioden fra den 7. juli til 30. september byder på en tre-retters menu i den nænsomt renoverede gamle staldbygning med tilhørende udendørs terrasse. Her kan gæsterne nyde udsigten til gårdes staudehave og kløvergræsmarkerne i Nordsjællands bakkede landskab.

Restauranten holder aftenåbent torsdag til lørdag samt fredag og lørdag til frokost, og Tine Hage glæder sig over, at der allerede er booket en del borde både i dag og i weekenden.

Flere artikler fra samme sektion

Flest sanktioner til gårdsalg af æg

Fødevarestyrelsen har været på stikprøvekontrol hos 198 producenter og æg-pakkerier, der sælger direkte til forbrugere eller lokale butikker. I 9 pct. af besøgene førte kontrollerne til sanktioner.

25-04-2024 2 minutter Kontrol,   Gårdbutikker & direkte salg

Nu kommer der pant på de tyske dåser

EU-parlamentet har i dag vedtaget nye regler som betyder, at der fra 2029 skal opkræves dåsepant i de europæiske lande, hvilket formentlig vil begrænse forureningen med dåser i den danske natur.

24-04-2024 3 minutter Emballage

Danske servicestationer udfaser turbokyllinger

Dyreværnsorganisationen Anima roser danske servicestationer for at gå foran med dyrevelfærden ved at skærpe kravene til produktionsforholdene for slagtekyllinger.

24-04-2024 3 minutter Dyrevelfærd